Min grav du kærtegner med en stille tåre,
men jeg er der ikke; kun min båre.
Jeg er tusinde vinde på evig færd,
jeg er funklende glimt i sneens skær,
jeg er solen på kornmarker vide,
jeg er efterårsregndråber milde og blide.
Når du vågner en morgen så tyst
er jeg susende travlhed, nu det er lyst
af tavse fugle mod himmelens tinde.
Jeg er stjernerne du i natten ser skinne.
Løft kun blikket, lad dine tårer ligge,
jeg er der ej; jeg døde ikke.